62

SALME 51 – GUD, VÆR MIG NÅDIG

Em                                                    Am

K:  Gud, vær mig nådig efter din miskundhed,

 

A:  udslet mine overtrædelser

                                         Em

efter din store barmhjertighed,

K:  tvæt mig fuldkommen ren for min skyld

A:  og rens mig for min synd!

K:  Mine overtrædelser kender jeg jo,

A:  min synd står mig altid for øje.

K:  Mod dig har jeg syndet, mod dig alene,

A:  og gjort, hvad i dine øjne er ondt,

K:  at du må få ret, når du taler

A:  stå ren, når du dømmer.

K:  Se, jeg er født i misgerning,

A:  syndig var jeg, da min moder undfanged mig.

K:  Du elsker jo sandhed i hjertets løndom,

A:  så lær mig da visdom i hjertedybet.

K:  Rens mig for synd med ysop,

A:  tvæt mig hvidere end sne;

K:  mæt mig med fryd og glæde,

A:  lad de ben, du knuste, juble;

K:  skjul dit åsyn for mine synder,

A:  udslet alle mine misgerninger;

 

K:  skab mig, o Gud, et rent hjerte,

A:  giv en ny, en stadig ånd i mit indre;

K:  kast mig ikke bort fra dit åsyn,

A:  tag ikke din hellige Ånd fra mig;

K:  glæd mig igen med din frelse,

A:  giv mig til støtte en villig ånd!

K:  Da vil jeg lære overtrædere dine veje,

A:  og syndere skal vende om til dig.

K:  Fri mig fra blodskyld, Gud, min frelses Gud,

A:  så skal min tunge lovsynge din retfærd;

K:  Herre, åbn mine læber,

A:  så skal min mund forkynde din pris.

K:  Thi i slagtoffer har du ikke behag,

A:  og gav jeg et brændoffer, vandt det dig ikke.

K:  Offer for Gud er en sønderbrudt ånd;

A:  et sønderbrudt, sønderknust hjerte

agter du ikke ringe, o Gud.

K:  Gør vel i din nåde mod Sion,

A:  opbyg Jerusalems mure!

K:  Da skal du have behag i rette ofre,

     brænd-og heloffer,

A:  da bringes tyre

     op på dit alter.